Når jeg tænker tilbage på min barndom, husker jeg sommeren som en varm tid med sol fra morgen til aften hver dag, brune arme og ben, korte kjoler, shorts, strand og bikini.
For mig ændrede dette billede af sommeren sig i 1986. Det er det første år jeg husker, sommeren regnede væk.
Jeg var 18 år, boede på et lille kollegieværelse og det regnede, regnede og regnede i et væk. Den sommer var der ikke mange dage med korte kjoler og bikini.
Jeg hadede den sommer. Hadede jeg konstant småfrøs, at alting bare var koldt og klamt, og jeg drømte mig tilbage til min barndoms varme somre.
Når man kigger på vejrstatistikkerne kan man dog tydeligt se, at min hukommelse ang. de altid varme og tørre somre nok ikke helt holder trit med virkeligheden…
I år startede sommeren faktisk ret fornuftigt med sol og varme, men det meste af resten af denne sommer har indtil nu været våd og småkold.
Hvem der dog bare var på Gran Canaria lige nu!
Jeg vil have de varme og solrige somre tilbage! Måske jeg skulle stifte Solskinspartiet og indfører ved lov, at sommeren fremover skal vare fra 1. april til 30. oktober, og at der i denne periode skal være fuldt solskin og mindst 25 grader hver dag.
Mon ikke jeg så ville kunne slå Anders Fogh?
torsdag den 17. juli 2008
tirsdag den 15. juli 2008
Hvor mange siddepladser dækker én billet?
Hvordan kan det være, at så mange bus- og tog-
passagerer fejlagtigt tror, at de har betalt for 2 sæder, når de har købt én billet?
Igen og igen sker det, at man kommer ind i en bus eller et tog, hvor mange af siddepladserne er optagede af tasker og/eller overtøj.
Langt de fleste passagerer fjerner godt nok deres tasker fra sædet, når man pænt spørger, om man må sidde der, hvor deres tasker står, men flere og flere gør det med en fornærmet mine, som om man tager deres plads.
Hvad er årsagen til dette?
De fleste af os vil jo gerne sidde ned, når vi kører i bus og tog, og da vi har betalt for billetten, er vi dermed også berettigede til at sidde ned, hvis der er en ledig plads.
Uanset om vi er på vej til arbejde, fra arbejde, på vej til sport, til fest, på vej til at besøge vores venner eller lignende er det de færreste af os, der har lyst til at stå op hele vejen og samtidigt se på, at der står en taske på et sæde.
Så husk det nu. Når du køber én billet, har du betalt for én siddeplads.
torsdag den 10. juli 2008
Bliv mere miljøbevidst.
Vind en bil…..
I forbindelse med at Danmark skal være vært for klimatopmødet i 2009 har Klima- og Energiministeriet blandt andet sat kampagnen ”1 ton mindre” i gang.
Denne kampagnes virksomhedsinitiativ har en udmærket hjemmeside, hvor man blandt andet kan udregne sit CO2 forbrug, afgive klimaløfter og få gode råd til, hvordan man nedsætter sit CO2 forbrug.
På kampagnesiden er der også en konkurrence, hvor en af hovedpræmierne er ” Vind en uges ferie i hybridbilen Toyota Prius”…
Jeg finder det er fuldstændig grotesk, at man i en konkurrence, hvor formålet er at sætte fokus på nedsættelse af CO2 forbruget kan vinde en bil. Så jeg sendte følgende mail til de kampagneansvarlige:
” Jeg går helt klart ind for at være CO2 neutral, men kan det virkelig passe at præmien i konkurrencen er 1 uge i en bil???
Jeg er klar over, at denne bil skulle være miljøvenlig; men for alle os der har valgt ikke at have bil (bl.a. for at spare miljøet), vil det at vinde konkurrencen betyde, at vi forøger vores CO2 udslip.
Hvad siger miljøministeren mon til dette?”
Efter et par dage fik jeg følgende svar (uddrag af mail):
” Såfremt du efter deltagelse i virksomhedsinitiativet udtrækkes som vinder af præmien og ikke ønsker at modtage den, da du af bl.a. miljømæssige årsager i forvejen ikke har bil, vil jeg foreslå, at du takker nej til præmien. Toyato Prius'en vil da indgå i præmieudtrækningen igen, hvor andre har mulighed for at vinde den i en uge”
Med andre ord: Bilen skal ud og forurene miljøet, og hvis vinderen ikke selv vil gøre dette, skal Klima- og Energiministeriet nok finde en anden der vil!!!!
Denne kampagnes virksomhedsinitiativ har en udmærket hjemmeside, hvor man blandt andet kan udregne sit CO2 forbrug, afgive klimaløfter og få gode råd til, hvordan man nedsætter sit CO2 forbrug.
På kampagnesiden er der også en konkurrence, hvor en af hovedpræmierne er ” Vind en uges ferie i hybridbilen Toyota Prius”…
Jeg finder det er fuldstændig grotesk, at man i en konkurrence, hvor formålet er at sætte fokus på nedsættelse af CO2 forbruget kan vinde en bil. Så jeg sendte følgende mail til de kampagneansvarlige:
” Jeg går helt klart ind for at være CO2 neutral, men kan det virkelig passe at præmien i konkurrencen er 1 uge i en bil???
Jeg er klar over, at denne bil skulle være miljøvenlig; men for alle os der har valgt ikke at have bil (bl.a. for at spare miljøet), vil det at vinde konkurrencen betyde, at vi forøger vores CO2 udslip.
Hvad siger miljøministeren mon til dette?”
Efter et par dage fik jeg følgende svar (uddrag af mail):
” Såfremt du efter deltagelse i virksomhedsinitiativet udtrækkes som vinder af præmien og ikke ønsker at modtage den, da du af bl.a. miljømæssige årsager i forvejen ikke har bil, vil jeg foreslå, at du takker nej til præmien. Toyato Prius'en vil da indgå i præmieudtrækningen igen, hvor andre har mulighed for at vinde den i en uge”
Med andre ord: Bilen skal ud og forurene miljøet, og hvis vinderen ikke selv vil gøre dette, skal Klima- og Energiministeriet nok finde en anden der vil!!!!
mandag den 7. juli 2008
Danmark – verdens lykkeligste land
Såvel undersøgelser på Michigan University som undersøgelser på University of Leicester kårer Danmark som verdens lykkeligste land.
Rent faktisk er Danmark de seneste 30 år adskillige gange blevet kåret til verdens lykkeligste land i diverse undersøgelser, så helt dårligt kan det ikke være at bo i Danmark
Det faktum at vi har et af verdens højeste skattetryk og at klimaet er koldt og regnfuldt, skulle man ellers tro ville sende Danmark ned på en lavere placering på listen over verdens lykkeligste lande, men undersøgelserne peger på, at en af de vigtigste årsager til danskernes lykke er, at vi bor i et fredeligt land med et stærkt demokrati.
Personligt er jeg mest lykkelig, når jeg er på Gran Canaria. Så snart jeg sætter mine ben på denne fantastiske ø med det perfekte klima stiger mit lykkebarometer kraftigt, og når jeg vandrer rundt i bjergene eller tager en dukkert i det azurblå hav er skalaen på mit lykkebarometer tæt på at sprænges. Gran Canaria er derfor stedet, hvor jeg drømmer om at bo en dag.
Jeg tror mange danskere drømmer om at bo i et andet land med et bedre klima. Måske er årsagen til dette netop, at vi har det så godt herhjemme. Vi behøver hverken bekymre os om at få tag over hovedet, få rent drikkevand eller mad på bordet. Disse ting er en selvfølge for os danskere, og måske netop derfor, har vi overskud til at drømme os til varmere himmelstrøg.
Jeg drømmer i hvert fald om, som minimum, at kunne bo halvdelen af året på Gran Canaria, og en eller anden dag skal denne drøm nok gå i opfyldelse…..
Rent faktisk er Danmark de seneste 30 år adskillige gange blevet kåret til verdens lykkeligste land i diverse undersøgelser, så helt dårligt kan det ikke være at bo i Danmark
Det faktum at vi har et af verdens højeste skattetryk og at klimaet er koldt og regnfuldt, skulle man ellers tro ville sende Danmark ned på en lavere placering på listen over verdens lykkeligste lande, men undersøgelserne peger på, at en af de vigtigste årsager til danskernes lykke er, at vi bor i et fredeligt land med et stærkt demokrati.
Personligt er jeg mest lykkelig, når jeg er på Gran Canaria. Så snart jeg sætter mine ben på denne fantastiske ø med det perfekte klima stiger mit lykkebarometer kraftigt, og når jeg vandrer rundt i bjergene eller tager en dukkert i det azurblå hav er skalaen på mit lykkebarometer tæt på at sprænges. Gran Canaria er derfor stedet, hvor jeg drømmer om at bo en dag.
Jeg tror mange danskere drømmer om at bo i et andet land med et bedre klima. Måske er årsagen til dette netop, at vi har det så godt herhjemme. Vi behøver hverken bekymre os om at få tag over hovedet, få rent drikkevand eller mad på bordet. Disse ting er en selvfølge for os danskere, og måske netop derfor, har vi overskud til at drømme os til varmere himmelstrøg.
Jeg drømmer i hvert fald om, som minimum, at kunne bo halvdelen af året på Gran Canaria, og en eller anden dag skal denne drøm nok gå i opfyldelse…..
torsdag den 3. juli 2008
Sclerose og engle
Da jeg fik diagnosen sclerose fik jeg et chok, og som de fleste andre, der har fået denne diagnose, så jeg straks rullestolen foran mig.
Jeg blev bange. Bange for hvad fremtiden ville bringe. Bange for at jeg ikke længere ville kunne leve det aktive liv, jeg plejede at leve. Bange for at miste førligheden. Samtidigt var jeg dybt ulykkelig, men så skete der noget….
Mens jeg lå der i min hospitalsseng med tillukkede gardiner (den eneste form for privatliv man kan have på en 4-mands stue på et hospital) fik jeg besøg af min engel.
Englen kom ikke til mig i fysisk form og viste sig ikke for mig i hvide gevandter, som det ofte fortælles i mere eller mindre tvivlsomme historier. Englen kom til mig i min bevidsthed og fyldte mig med indre ro og styrke.
Englen sagde: ”Vær ikke så ulykkelig og bange! Vel, du har fået konstateret sclerose, men tag sclerosen som en gave. En gave som vil give dig styrke. En gave, som vil give dig muligheden for at vise andre mennesker, at det ikke altid er så slemt, selvom det hele ser sort ud. Lev dit liv og vær et bevis for andre på, at alting ikke altid er, som det ser ud”.
Da englen havde sagt farvel, kom jeg til at tænke på et af BZ’ernes slagord i 80’erne, og aldrig har jeg syntes at disse ord har været mere sande
– Hvorfor være bange for at løbe panden mod en mur?
– Hvem siger, at det er muren som holder?
Min engel kommer på besøg med jævne mellemrum, og giver mig hver gang fornyet ro og styrke.
Det er nu 7 år siden jeg fik konstateret sclerose. Jeg har det godt, har fuldtidsjob og et aktivt liv. Dette er jeg sikker på, at jeg kan takke englen for.
Jeg blev bange. Bange for hvad fremtiden ville bringe. Bange for at jeg ikke længere ville kunne leve det aktive liv, jeg plejede at leve. Bange for at miste førligheden. Samtidigt var jeg dybt ulykkelig, men så skete der noget….
Mens jeg lå der i min hospitalsseng med tillukkede gardiner (den eneste form for privatliv man kan have på en 4-mands stue på et hospital) fik jeg besøg af min engel.
Englen kom ikke til mig i fysisk form og viste sig ikke for mig i hvide gevandter, som det ofte fortælles i mere eller mindre tvivlsomme historier. Englen kom til mig i min bevidsthed og fyldte mig med indre ro og styrke.
Englen sagde: ”Vær ikke så ulykkelig og bange! Vel, du har fået konstateret sclerose, men tag sclerosen som en gave. En gave som vil give dig styrke. En gave, som vil give dig muligheden for at vise andre mennesker, at det ikke altid er så slemt, selvom det hele ser sort ud. Lev dit liv og vær et bevis for andre på, at alting ikke altid er, som det ser ud”.
Da englen havde sagt farvel, kom jeg til at tænke på et af BZ’ernes slagord i 80’erne, og aldrig har jeg syntes at disse ord har været mere sande
– Hvorfor være bange for at løbe panden mod en mur?
– Hvem siger, at det er muren som holder?
Min engel kommer på besøg med jævne mellemrum, og giver mig hver gang fornyet ro og styrke.
Det er nu 7 år siden jeg fik konstateret sclerose. Jeg har det godt, har fuldtidsjob og et aktivt liv. Dette er jeg sikker på, at jeg kan takke englen for.
Abonner på:
Opslag (Atom)
